Det faglige fundament og menneskesynet bag Essensmetoden
Essensmetoden er udviklet gennem mange års arbejde med menneskelig udvikling, træning, ledelse og intuitiv daglig praksis. Metoden bygger på et helhedsorienteret menneskesyn og samler praksiserfaring med psykologisk og relationel forståelse, mental træning, perception, intuition, regulering, selvledelse og arbejdet med menneskets indre autoritet og integritet.
Essensmetoden er ikke udviklet ud fra ét enkelt fagområde. Den er en syntese af flere perspektiver på mennesket og er samtidig formet gennem mange års konkret arbejde med mennesker i personlige, relationelle og professionelle udviklingsprocesser.
Mit menneskesyn
Mit menneskesyn tager udgangspunkt i, at mennesket er en levende, intelligent og sammenhængende helhed, som ikke kan reduceres til sine tanker, følelser, handlinger, symptomer eller mønstre. Mennesket er mere end det, der umiddelbart kan observeres udefra, og mere end det, der kan forklares gennem ét enkelt psykologisk, biologisk eller mentalt perspektiv.
Jeg ser mennesket som et levende væsen, hvor krop, nervesystem, psyke, sind, følelser, perception, intuition, skelneevne, samvittighed, bevidsthed, sjæl og åndskraft indgår i en vedvarende indbyrdes påvirkning. De forskellige lag fungerer ikke isoleret fra hinanden, men danner tilsammen den menneskelige intelligens, som gør os i stand til at registrere, forstå, lære, orientere os, indgå i relationer, træffe valg og udvikle os gennem livet.
Mennesket er født med en organisk intelligens, der rækker ud over den bevidste og analytiske tanke.
Noget af denne intelligens arbejder gennem tanke, refleksion og sprog, mens andet registreres gennem kroppen, nervesystemet, psyken og perceptionen, længe før den bevidste tanke nødvendigvis kan forklare, hvad der foregår.
Intuition som menneskelig intelligens
Intuitionen er en integrerende del af denne menneskelige intelligens. Den gør det muligt at opfatte, forbinde og integrere det, vi sanser, mærker, registrerer, ved og erkender, så en større sammenhæng kan træde frem, også før vi kan forklare den logisk eller analytisk.
Intuitionen står derfor ikke i modsætning til rationel tænkning, men arbejder sammen med erfaring, mental klarhed, skelneevne og psykologisk robusthed som en del af menneskets samlede evne til at forstå og navigere i livet.
Mennesket er mere end sine mønstre
Mennesket er heller ikke kun sine mønstre. Mønstre udvikles gennem livet som intelligente svar på erfaringer, relationer, belastninger, svigt, tilpasning og behovet for at bevare kontakt, sikkerhed og indre sammenhæng. Det, der på ét tidspunkt har været nødvendigt eller beskyttende, kan senere blive begrænsende, hvis mennesket fortsat reagerer ud fra en gammel virkelighed i stedet for den, det faktisk står i.
Udvikling handler derfor ikke om at reparere mennesket eller gøre det til noget andet, end det er. Udvikling handler om at øge bevidstheden og kapaciteten, så mennesket gradvist bliver bedre i stand til at skelne:
Mellem sig selv og sine mønstre
Mellem alarm og reel fare
Mellem frygt og intuition
Mellem projektion og erkendelse
Mellem automatisk reaktion og bevidst valg
Mennesket udvikler sig gennem relationer
Jeg ser samtidig mennesket som grundlæggende relationelt. Vi udvikler os ikke alene. Fra vi bliver født, registrerer vi andre mennesker og den verden, vi er en del af, og gennem relationer bliver vi både formet, spejlet og udfordret. Relationer kan skabe mønstre, men de kan også gøre dem synlige. Derfor er spejling en væsentlig del af menneskelig udvikling.
Moden menneskelig udvikling handler ikke om at blive uafhængig af andre mennesker, men om at kunne stå i relation uden at miste sig selv. Det indebærer at kunne blive på egen banehalvdel, tage ansvar for egne reaktioner og valg og samtidig bevare åbenheden over for det, der sker i relationen.
Indre autoritet og integritet
Her bliver den indre autoritet central. Indre autoritet er menneskets indre ståsted og udvikles, når der skabes større sammenhæng mellem intuition, mental klarhed, psykologisk robusthed, erfaring og bevidsthed.
Jo stærkere den indre autoritet bliver, desto større bliver menneskets mulighed for at navigere ud fra det, det faktisk ved, mærker og erkender, frem for alene at blive styret af frygt, gamle mønstre, ydre forventninger eller autoriteter.
Den indre autoritet skal samtidig kunne møde verden med den ydre autoritet i balance. Mennesket skal ikke kun kunne erkende noget indeni, men også kunne vælge, kommunikere, sætte grænser, handle og tage ansvar. Når det, mennesket erkender indeni, i stigende grad kan få et sandt og ansvarligt udtryk udadtil, styrkes integriteten.
Integritet er for mig ikke moralsk perfektion.
Integritet er sammenhæng og ryggrad
Det er en form for etisk retningslinje. Når der bliver større overensstemmelse mellem det, mennesket registrerer, mærker, tænker, ved, siger og gør, bruges mindre energi på indre konflikt, forsvar og splittelse.
Mere af menneskets kraft bliver dermed tilgængelig til at leve, skabe, vælge og handle.
Jeg ser derfor menneskelig udvikling som en bevægelse mod større helhed, ikke mod perfektion. Det handler om at udvikle kapaciteten til at rumme mere af sig selv og livet, stå mere stabilt under pres, se og skelne klarere, bruge intuitionen mere præcist, lære gennem relationer og handle med større integritet.
Et menneskesyn formet af praksis
Mit menneskesyn er ikke alene udviklet gennem teorier, studier og læsning. Det er også testet og formet gennem mange års arbejde i miljøer, hvor ansvar, dømmekraft, relationer og evnen til at handle har haft konkrete konsekvenser.
Erfaringer fra Søværnets Militærpoliti, politiets operative arbejde, erhvervsledelse, eliteidræt og mange års arbejde med menneskelig udvikling har givet mig et praksisnært blik for, hvordan mennesket fungerer, når presset, kompleksiteten og konsekvenserne stiger.
Disse miljøer har krævet forskellige sider af den menneskelige intelligens:
Evnen til at bevare ro og overblik
Evnen til at aflæse mennesker og situationer
At skelne mellem reel fare og indre aktivering
At træffe beslutninger på et ufuldstændigt grundlag
At stå ved et ansvar
At forbinde intuition med observation, erfaring og dømmekraft
Denne praksiserfaring er en væsentlig del af det grundlag, Essensmetoden er vokset ud af.
Faglige og teoretiske inspirationer
Essensmetoden er inspireret af flere faglige perspektiver på menneskelig udvikling.
Jeg har blandt andet lænet mig ind i psykologiske forståelser af psyke, relationer, tilknytning, spejling, resiliens og menneskelig udvikling samt i viden og praksis omkring nervesystem, hjernens funktion, mental træning, perception og selvregulering.
Jeg har desuden været inspireret af C.G. Jungs arbejde med individuation, skyggen og det hele menneske og af filosofiske og åndsvidenskabelige perspektiver på bevidsthed, intuition og menneskets udvikling.
Disse perspektiver fungerer ikke som én samlet teori bag Essensmetoden. De er inspirationskilder, som sammen med praksiserfaringen har været med til at udvikle metodens menneskesyn, begreber og træningsprincipper.
Essensmetoden er dermed min egen syntese af eksisterende forståelser og egne modeller og begreber, der er udviklet gennem praksis.
De centrale kapaciteter i Essensmetoden
Essensmetoden arbejder med udviklingen af en række kapaciteter, som tilsammen styrker menneskets evne til at stå mere samlet, klart og stabilt i sig selv.
Psykologisk robusthed
Menneskets kapacitet til at stå i belastning, modgang, kompleksitet og følelsesmæssigt pres uden at miste sig selv. Den bæres blandt andet af evnen til at finde ro, regulere sig selv, bevare en bæredygtig rytme, udvikle resiliens og fastholde eller genfinde retning.
Mental klarhed
Menneskets evne til at percipere og se klart, skelne mellem det væsentlige og det uvæsentlige og forstå det, der faktisk foregår, uden at blive overtaget af tankemylder, frygt, projektioner eller automatiske mønstre.
Intuition
Menneskets evne til at opfatte, forbinde og integrere det, vi sanser, mærker, registrerer, ved og erkender, så en større sammenhæng kan træde frem, også før den kan forklares logisk eller analytisk.
Skelneevne
Evnen til at undersøge egne registreringer og kende forskel på blandt andet intuition og frygt, projektion og erkendelse, håb og viden, kontrol og ansvar samt afhængighed og kærlighed.
Spejling
Den proces, hvor vi gennem mødet med andre mennesker og verden omkring os bliver mere bevidste om os selv. Relationer gør vores følelser, mønstre, behov og reaktioner synlige og kan dermed blive et udviklingsrum.
Selvledelse
Menneskets evne til at tage ansvar for egne valg, reaktioner og handlinger og løbende udvikle sin kapacitet til at stå mere klart og bevidst i det, livet kræver.
Indre autoritet
Menneskets indre ståsted. Den udvikles, når intuition, mental klarhed, psykologisk robusthed, erfaring og bevidsthed i højere grad arbejder sammen.
Integritetsaksen
Den indre ryggrad og den sammenhæng, der opstår, når menneskets erkendelser, værdier, valg og handlinger i stigende grad stemmer overens. Når denne akse styrkes, bliver mennesket bedre i stand til at bevare retning og handle med integritet.
Fra menneskesyn til metode
Essensmetoden bygger på den grundantagelse, at mennesket allerede rummer en omfattende menneskelig intelligens, men at adgangen til denne intelligens kan være mere eller mindre bevidst, reguleret og integreret.
Metoden arbejder derfor ikke alene med indsigt.
Den arbejder med træning og integrering
Målet er at styrke menneskets kapacitet til at forstå, regulere og lede sig selv, så intuition, mental klarhed, psykologisk robusthed, skelneevne og integritet i højere grad kan arbejde sammen.
Essensprofilen bidrager med en kortlægning af menneskets struktur, potentiale, mønstre og udviklingsområder.
Essensmetoden omsætter denne forståelse til træning, integration og konkret handling.
Sammenhængen mellem profil og metode Essensprofilen kortlægger. Essensmetoden træner.