Hvordan hænger vi bedst sammen?
Denne bog viser, hvordan kroppen, følelserne, psyken, sindet, intuitionen og skelneevnen påvirker hinanden, og hvordan vi gennem bevidstgørelse og træning kan udvikle større indre sammenhæng, så vi står klarere og mere stabilt og handler med større integritet i det pres vi bliver udsat for i dagligdagen,
Forord
En ganske almindelig dag stod jeg i mit køkken og fik en oplevelse, jeg aldrig siden har glemt.
Dengang arbejdede jeg som politibetjent i Aarhus. Udadtil fungerede jeg. Jeg passede mit arbejde, tog ansvar og gjorde det, der blev forventet af mig. Indadtil stod jeg meget alene. Mine familiebånd var blevet brudt, mit hjerte var knust, og jeg brugte flere kræfter, end jeg selv forstod, på at holde mig samlet.
Jeg stod ved vinduet og så ud over hustagene. Et øjeblik koblede jeg mig fra hverdagen. Ikke for at flygte, men bare for at få en lille pause fra alt det, jeg bar. Pludselig mærkede jeg noget, som jeg senere definerede som kraft. En form for nærvær som er svært at forklare.
Først oplevede jeg, som om kraften kom udefra. Den var flygtig. Som om noget nåede ind til mig, holdt mig et kort øjeblik og derefter forsvandt igen. Oplevelsen forlod mig aldrig. I dag ved jeg, at kraften ikke kom udefra. Den levede allerede i mig. Det var en kraft, jeg endnu ikke kendte, men som siden har reddet mit liv mere end én gang og den holder mig.
På det tidspunkt var jeg splittet indeni. Mine tanker, følelser, behov og handlinger pegede ikke nødvendigvis i samme retning. En del af mig forsøgte at forstå. En anden forsøgte at holde ud. En tredje længtes efter at blive grebet og favnet, mens en fjerde fortsatte med at tage ansvar og fungere.
Jeg var ikke uden kraft. Jeg brugte kraften på at holde mig sammen. Det er en væsentlig forskel.
For et menneske kan fremstå stærkt og velfungerende og samtidig bruge næsten al sin energi på at kontrollere, tilpasse sig, beskytte sig eller overleve. Vi kan tænke ét, føle noget andet, mærke noget tredje og gøre noget fjerde. Vi kan forstå meget uden at kunne handle anderledes. Vi kan være intelligente, ansvarsfulde og kompetente og alligevel miste kontakten til os selv.
Jeg kunne ikke få mig selv til at hænge sammen, så jeg havde det godt indeni. Hvad er det egentlig, der får et menneske til at hænge sammen?
Hvordan påvirker kroppen vores tanker? Hvordan påvirker følelserne vores handlinger? Hvordan former psyken vores relationer og valg? Hvordan kan intuitionen vide noget, før vi kan forklare det? Og hvordan skelner vi mellem det, der er sandt, og det, der kommer fra frygt, håb, gamle erfaringer eller behovet for kontrol? Disse spørgsmål har fulgt mig gennem størstedelen af mit voksne liv.
Siden jeg var barn, har jeg søgt efter det naturlige, det ægte og det sande. De voksne omkring mig kunne tænke noget, føle noget andet, sige noget tredje og gøre noget fjerde. Jeg forstod ikke dengang, hvorfor jeg registrerede disse forskelle så tydeligt. Jeg vidste blot, at noget ikke stemte.
Det forvirrede mig, når det, jeg mærkede, ikke svarede til det, der blev sagt højt.
I dag ved jeg, at min intuition og skelneevne allerede var aktive. Jeg opfangede ikke kun ordene. Jeg registrerede stemninger, spændinger, modsætninger, intentioner og det, som blev forsøgt skjult.
Vi er alle født med instinkt, intuition, psyke, sind og skelneevne. Men vores evne til at bruge dem på bedst mulige måde afhænger af vores livserfaringer, tryghed i mødet med andre, tilliden til at live nok skal gå og den bevidsthedstræning vi senere selv kan vælge, så vi lære mere om, hvordan vi og andre kan fungere på bedste mulighed måde sammen.
Jeg var privilegeret, fordi jeg i nogle afgørende år i barndommen kunne bo hos min mormor og morfar. Hos dem fik mit nervesystem mere ro, end hvis jeg boet hos min mor. Hos mormor og morfar var der plads til, at noget i mig kunne falde til ro og begynde at finde sin egen retning.
Jeg vidste ikke dengang, at denne indre kraft skulle føre mig gennem et liv med ufattelige mange udfordringer, smerter, test af min ansvarlighed overfor mig selv og andre igennem, tjeneste i militæret og politiet, ledelse, svære relationer, brud, kriser, træning og mange års arbejde med mennesker.
Jeg vidste heller ikke, at jeg en dag skulle skrive denne bog. Men det, jeg oplevede i køkkenet, blev begyndelsen på en erkendelse:
Der findes i mennesket en langt større intelligens, end den, vi normalt forbinder med tænkning, analyse og intellekt. Menneskelig intelligens findes også i kroppen, nervesystemet, følelserne, psyken, intuitionen, samvittigheden, erfaringen og vores evne til at skelne.
De enkelte dele fungerer ikke isoleret. De påvirker hinanden hele tiden.
Kroppen kan reagere, før tanken forstår hvorfor.
Følelserne kan vise, hvad der har betydning, men de kan også tolkes igennem smerter og sår.
Psyken kan beskytte os gennem mønstre og strategier, som engang var nødvendige, men senere begrænser vores liv.
Sindet kan skelne og skabe klarhed, men også producere mylder, kontrol og forklaringer, der fører os længere væk fra det, vi mærker.
Intuitionen kan opfange alt det der foregår omkring mennesket før sproget kan formulere den og skelneevnen hjælper os med at afgøre, hvad vi skal handle på. Når disse dele arbejder sammen, kan mennesket stå mere samlet, klart og stabilt.
Når forbindelsen mellem dem svækkes, opstår der indre splittelse. Vi bruger mere og mere kraft på at holde sammen, men får stadig sværere ved at mærke, hvem vi er, hvad der er sandt, og hvilken retning der faktisk er vores.
Det er det, denne bog handler om. Den handler om, hvordan vi hænger sammen.
Hvordan vores mentale, følelsesmæssige, psykologiske, kropslige og intuitive intelligens påvirker hinanden.
Hvordan vi mister forbindelsen til os selv. Hvordan vi kan begynde at samle os igen.
Og hvordan den kraft, vi tidligere brugte på beskyttelse og overlevelse, gradvist kan frigøres til at leve, skabe, elske, vælge og handle med større integritet.
Bogen er skrevet til dig, der har en fornemmelse af, at der findes noget i dig, som mærker mere, ser mere, opfatter mere eller ved noget, før du kan forklare det.
Til dig, der fungerer og tager ansvar, men som måske bruger flere kræfter på at holde dig selv sammen, end andre kan se.
Til dig, der har kæmpet, søgt hjælp, læst, lyttet, analyseret og forsøgt at forstå, men som stadig mærker, at noget væsentligt mangler at blive mødt og samlet.
Måske oplever du, at din krop siger nej, mens dine tanker forsøger at overbevise dig om at sige ja.
Måske ved du noget indeni, men tvivler på, om du kan stole på det.
Måske forstår du dine mønstre, men gentager dem alligevel.
Måske tager du ansvar for det, der tilhører andre, mens du mister kontakten til det ansvar, der faktisk er dit.
Måske søger du kærlighed dér, hvor smerten sidder, eller forsøger at tænke dig frem til svar, som kun kan blive tydelige, når hele dit system får ro nok til at samarbejde.
Jeg kender den søgen. I mange år ledte jeg i bøger, videnskab, psykologi, religioner, kurser, relationer og hos mennesker, der syntes at vide noget om livet, sjælen og mennesket.
Jeg læste, lyttede, mærkede og spurgte. Jeg troede længe, at svaret fandtes uden for mig. I en metode, en relation, et menneske eller et system, som kunne vise mig det, jeg endnu ikke selv havde fået samlet.
Men langsomt begyndte jeg at forstå:
Jeg kunne ikke samle mig selv ved kun at samle mere viden. Jeg måtte lære, hvordan jeg selv hang sammen.
Jeg måtte forstå, hvad mine tanker gjorde. Hvad mine følelser fortalte. Hvordan min psyke beskyttede mig. Hvad min krop bar. Hvordan min intuition talte. Og hvordan jeg kunne skelne mellem det, der kom fra frygt, og det, der kom fra en dybere klarhed.
Det var ikke nok at se klart for andre. Jeg måtte lære at stå rent i mig selv. Det blev begyndelsen på bevægelsen fra kamp til kraft. Fra at kæmpe med at holde mig sammen til at lære regulere mig selv og bruge min kraft rigtigt på at holde mig selv sammen til at kunne leve et ordentligt liv.
Måske skal du ikke finde flere svar uden for dig selv. Måske skal du lære at forstå og samle den intelligens, der allerede lever i dig.
Indeni dig selv.
(k)ærlig hilsen Mona Marthalina
