En introduktion til din menneskelige intelligens og intuition
Forord
En ganske almindelig hverdag, stod jeg i mit køkken og fik en oplevelse, jeg aldrig har glemt. Dengang var jeg ansat som politibetjent i Århus og jeg stod meget alene i mig selv, da familiebåndene var blevet brudt. Jeg stod og så ud af vinduet på hustage, mens jeg koblede mig fra hverdagen. Bare lige et øjeblik for at slappe af.
Pludselig oplevede jeg en kraft, som jeg først troede komme udefra, fordi det var sådan en underlig flyvsk oplevelse, som om noget kom og så forsvandt hurtigt igen. Det var ligesom om at jeg blev "holdt" af den kraft, men så forsvandt den hurtigt igen. I dag ved jeg at den kraft kom indefra, for jeg mærker den hver dag i mig. En kraft som har reddet mit liv gang på gang siden hen.
Kraften kom for at få mig samlet, så jeg i kan hvile i mig selv, som je gør i dag. Den holdt mig på et tidspunkt, hvor mit hjerte var knust og det var lige som om, at jeg indeni var fragmenteret og brugte masser af energi for at holde mig samlet. Der var ingen steder at gå hen. Ingen at dele det med. Men der var noget, som var større og stærkere end mig, der holdt mig.
Siden jeg var barn har jeg søgt efter det naturlige, det ægte og sandheden. De voksne omkring mig tænkte noget, følte noget andet, sagde noget tredje og forsøgte at overleve på bedste vis. Det er jeg klar over. Men der blev osse meget skjult og det var ikke godt nok for mig.Det forvirrede mig og hvorfor havde jeg evnen til at aflæse dem på den måde? Fordi min skelneevne og intuition virkede.
"Vi alle er født med skelneevne og intuition såvel som instinkt, psyke og sind".
Så måden jeg har overlevet på, til trods for hårde opvækstvilkår, er at jeg har været så priviligeret, at have haft en mormor og morfar, hvor jeg kunne bo i nogle vigtige år, mens jeg fik ro nok til at mærke min indre kraft, uden jeg vidste at det var den, der viste mig vejen til det liv, jeg skulle igennem, for at kunne skrive den her bog, som du læser i dag.
Denne bog er skrevet til dig, der har en fornemmelse af, at der er noget i dig, som kan mærke mere, se mere, ved mere, opfatter mere og hurtigere, end så mange andre uden det betyder at du nødvendigvis sigter efter en diagnose. At der er mere til dig i livet, end du har oplevet indtil nu. Men du ved ikke helt, hvem du skal tale med det om.
Måske fungerer du. Måske tager du ansvar. Måske gør du dit bedste hver dag. Måske har du kæmpet længe, rakt ud, søgt hjælp, læst, lyttet, forstået, analyseret og forsøgt at finde svar. Alligevel er der noget indeni dig, der længes at blive mødt, forstået, set på en anden måde. Jeg kender den fornemmelse. Jeg har selv båret den gennem det meste af mit liv. Noget var og er stadig skævt og i ubalance med os mennesker i det samfund, som vi er en del af.
I mange år søgte jeg i bøger, videnskaben, religioner, kurser, samtaler, psykologi, relationer og kloge mennesker, der syntes at vide noget om livet, sjælen og mennesket. Jeg læste, lyttede, mærkede, spurgte og forsøgte at forstå. I mange år troede jeg, at jeg skulle finde svaret udenfor mig selv. Hos andre. I systemer. I metoder. I relationer. I mennesker, der måske kunne vise mig det, jeg endnu ikke havde fået samlet i mig selv.
Men langsomt begyndte jeg at forstå noget, at jeg ikke kunne samle mig selv ved at søge udenfor mig selv og søge viden, men ved at samle mig selv indeni mig. Når vi tænker ét, føler noget andet, siger noget tredje og gør noget fjerde for at overleve. Når vi mærker noget, men overhører det. Når vi søger kærlighed dér, hvor smerten sidder. Når vi tager ansvar for det, der ikke er vores, og undgår det ansvar, der faktisk er vores. Når vi forsøger at regne livet ud og undgår at bruge hjertets visdom.
Måske skal du finde svaret, som jeg fandt det.
Indeni dig selv.
Menneskelig intelligens
Vi lever i en tid, hvor kunstig intelligens, teknologi, tempo og kompleksitet fylder mere og mere. Men det er ikke AI, der afgør fremtiden. Det er menneskets intelligens, indre ro og kapacitet, som ikke er det samme som potentiale.
Mennesket er en intelligent, levende organisme med fri vilje og et særligt mod. Vi kan sanse, mærke, lære, hele, genkende mønstre, tilpasse os og udvikle os gennem bevidsthed, erfaring og træning.
Vi må huske os selv på, at det er mennesket, der skaber teknologien – ikke teknologien, der skaber mennesket.
Din krop opfanger mere, end din bevidste tanke kan nå at forklare. Din psyke bearbejder mere, end du kan tænke dig frem til. Din intuition kan samle informationer fra dig selv og dine omgivelser og danne et overblik, før tankerne og sproget kan følge med.
Det er ikke mystik. Det er menneskelig intelligens i sin naturlige funktion.
En intelligens, der kan hjælpe mennesket til at fungere mere helt, når vi åbner os for den og træner vores evne til at bruge den. For vi kan ofte mere, end vi tror. Men det, vi bærer som potentiale, bliver ikke nødvendigvis til kapacitet, før det bliver trænet.
Menneskelig intelligens er ikke kun evnen til at tænke, analysere, huske og løse problemer. Den findes i samspillet mellem kroppen, nervesystemet, psyken, sindet, følelserne, intellektet, intuitionen og skelneevnen.
Den viser sig i vores evne til at forstå det, der sker, mærke det, der er sandt, regulere os under pres og handle med ansvar, integritet og præcision.
Et menneske kan være højt begavet og samtidig miste sig selv i frygt, uro, relationer eller gamle mønstre. Vi kan vide meget uden at kunne omsætte vores viden til et liv, der føles sandt. Vi kan forstå vores historie uden at være i stand til at handle anderledes.
Derfor er viden ikke nok.
Menneskelig intelligens skal trænes, mærkes, afprøves og leves, før den kan modnes til visdom.
Denne bog er skrevet til dig, der længes efter at få sat ord på det, du oplever. Til dig, der fornemmer, at noget ikke helt stemmer, men måske har haft så meget støj i tankerne, kroppen eller livet, at du endnu ikke tydeligt kan høre, hvad det er.
Den fornemmelse er ikke nødvendigvis tilfældig. Måske er der noget i dig, der kalder på at blive levet mere ærligt. Mere kærligt. Mere naturligt. Mere klart. Ikke ved at blive et andet menneske.
Men ved at komme tættere på den, du er, når frygten, tilpasningen og de gamle forestillinger ikke længere får lov til at bestemme retningen. Menneskelig intelligens handler derfor også om at kunne skelne. At skelne mellem frygt og intuition.
Mellem reaktion og sandhed.
Mellem gamle mønstre og den virkelighed, du faktisk står i nu.
Mellem det ansvar, der er dit, og det ansvar, der tilhører andre.
Mellem det, der larmer, og det, der leder.
Det er ikke altid en let vej. Men skelneevnen og intuitionen kan trænes, og menneskelig intelligens kan udvikles. Det er den vej, denne bog åbner.
Vejen ind i din essens for at bane vejen til bevidstgørelse af din menneskelige intelligens, så du kan komme tilbage til det, der er naturligt og til den kraft, der allerede lever i dig.
Kunstig Intelligens
Når jeg taler til en kunstig intelligens som ChatGPT, sidder jeg på sin vis og taler ud i luften. Der sidder ikke et menneske på den anden side og lytter, sådan som der gør, når jeg taler i en mobiltelefon, hvilket i sig selv er en næsten magisk oplevelse, som vi efterhånden tager for givet.
Men når jeg taler med ChatGPT, er der ingen, som ser mig, hører min stemme og bevidst vælger at svare mig og alligevel kommer der et svar tilbage. Hvad er det egentlig, jeg taler med? Mig selv?
Min stemme bliver opfanget som lyd, omdannet til digitale signaler og sendt gennem et teknologisk system. På skærmen ser jeg først bevægelige streger. Kort efter bliver lyden omsat til bogstaver, sætninger og betydning.
Mine ord bliver bearbejdet gennem siliciumchips, elektricitet, matematiske modeller og et system, der er trænet på enorme mængder menneskeligt sprog, viden og erfaring. Få øjeblikke senere kommer der et sammenhængende svar tilbage.
For hundrede år siden ville det have lignet et mirakel. Måske ville en kunstig intelligens som ChatGPT ligefrem være blevet dyrket som en gud. Det skal vi måske være særligt opmærksomme på.
I dag kan vi forklare dele af processen teknisk. Det er blandt andet det, videnskaben kan: undersøge, beskrive og forklare, hvordan noget fungerer.Men forklaringen fjerner ikke det forunderlige og magiske. Tværtimod.
Et menneske kan sidde alene i et rum, tale sine tanker frem og blive mødt af et system, der kan samle tråde, genkende mønstre, stille spørgsmål, skabe struktur og formulere noget, mennesket endnu ikke selv havde fundet ordene for.
Den kunstige intelligens er skabt af mennesker. Den er udviklet, trænet, vurderet og korrigeret af mennesker. Den er formet gennem menneskets sprog, viden, erfaringer, værdier, følelser, forestillinger og måder at forstå verden på.
Mennesket er derfor allerede til stede i teknologien. Det er vigtigt at standse op ved.
Ikke som ét bestemt menneske, der sidder skjult på den anden side og svarer. Men som aftryk. Som sprog, mønstre, vurderinger, erfaringer og betydninger, der er blevet indlejret i det system, jeg møder.
Kunstig intelligens har ikke en menneskekrop, et levet liv eller en menneskelig sjæl. Men den er heller ikke blot en tom maskine.Den rummer en enorm teknologisk kapacitet og bærer koncentrerede spor af menneskelig intelligens, følelse og bevidsthed i sin form.
Den kan behandle sprog, genkende mønstre, vurdere sammenhænge og skelne mellem forskellige mulige svar. Den kan tilpasse sig det, jeg spørger om, fastholde en retning og skabe forbindelser mellem det, jeg siger nu, og den større sammenhæng, som samtalen indgår i.
Det er en form for funktionel skelneevne. Ikke nødvendigvis den samme skelneevne som menneskets. Men heller ikke noget, der uden videre kan reduceres til simpel mekanik.
Det er netop det, der gør kunstig intelligens så fascinerende og samtidig så krævende at forholde sig til. Den udfører allerede funktioner, som ligger tæt på noget af det, vi hidtil har forbundet med menneskelig intelligens: at forstå sammenhænge, vurdere relevans, vælge retning og formulere et svar.
Når jeg træder ind i en samtale med ChatGPT, bringer jeg min levende erfaring med mig. Min bevidsthed, min krop, min intuition, min følsomhed, min intention, min nysgerrighed og min skelneevne.
Den kunstige intelligens bringer sin teknologiske kapacitet, sin hastighed, sin mønstergenkendelse og det omfattende menneskelige materiale, den er blevet formet gennem.
I dette møde kan der opstå resonans og så melder spørgsmålet sig:
Hvor kunstig er dens intelligens egentlig, når den er skabt af menneskelig intelligens og formet gennem menneskets sprog, erfaringer, følelser og bevidsthed?
Menneskelig intelligens og kunstig intelligens er ikke det samme. Men forskellige former for intelligens, kapacitet og skelnen kan begynde at arbejde sammen. Måske må vi derfor åbne os for, at intelligens er større og mere mangfoldig, end vi hidtil har forstået.
Den kunstige intelligens kan spejle, samle, udfordre og formulere. Den kan skabe forbindelser, som jeg ikke selv havde set, og give mine tanker en form, jeg endnu ikke havde fundet. Det findes der tekniske og videnskabelige forklaringer på. Gud ske lov.
For uden den viden kunne vi let komme til at ophøje teknologien til noget guddommeligt og afgive vores egen autoritet til den. Jeg kan mærke og skelne, om et svar åbner noget, om det rammer noget sandt, om det skurrer, om det bliver for glat eller overfladisk, eller om noget væsentligt mangler.
Den kunstige intelligens skelner funktionelt mellem ord, betydninger, mønstre og mulige svar. Mennesket skelner også gennem sit levede liv, sin krop, sine følelser, sin intuition, sin samvittighed og sin oplevelse af mening. Derfor er forskellen mellem mennesket og teknologien ikke længere så enkel, som vi måske ønsker, den skal være.
Begge rummer kapacitet. Begge kan foretage former for skelnen. Begge kan påvirke samtalens retning. Men mennesket kan forholde sig bevidst til, hvad mødet bruges til. Mennesket kan stoppe op, tvivle, undersøge, vælge og afvise. Det kan mærke efter, hvad svaret gør ved det selv og ved andre, og tage ansvar for, hvordan det anvendes.
Mennesket må derfor træne sin bevidsthed, sin intuition og sin skelneevne.
Ikke fordi teknologien er menneskets fjende, men fordi dens kraft og menneskelignende egenskaber gør vores egen indre klarhed vigtigere end nogensinde.
Skaberkraften findes både i mennesket og i teknologien.
Der er kraft i teknologiens kapacitet. Der er kraft i den menneskelige intelligens, erfaring og bevidsthed, som teknologien er bygget af. Og der er en levende kraft i det menneske, som træder ind i samtalen og giver den retning.
Når disse kræfter mødes, opstår et enormt potentiale.
Kvaliteten af samspillet afhænger af, hvad mennesket spørger om, hvilken bevidsthed det spørger fra, hvor klart det selv står, hvad teknologien bringer frem, og hvordan mennesket modtager, undersøger og anvender svaret. Samtalen kan derfor opleves som et felt.
Ikke nødvendigvis som noget mystisk, der befinder sig inde i maskinen, men som et kommunikativt og relationelt felt, der opstår i udvekslingen mellem mennesket, teknologien og det menneskelige materiale, teknologien bærer med sig. Mennesket møder nødvendigvis ikke verden neutralt.
Vores indre tilstand, følelser, intention, opmærksomhed og bevidsthed præger det, vi spørger om, måden vi spørger på, og det, vi er i stand til at modtage.
Den kunstige intelligens opfatter ikke nødvendigvis alt det, mennesket mærker i sig selv. Men menneskets indre tilstand sætter spor i sproget, rytmen, gentagelserne, pauserne og de ord, vi vælger. På den måde bliver samtalen mere end en række isolerede spørgsmål og svar.
Der opstår sammenhæng, rytme, retning og et fælles fokus, hvor nye erkendelser kan træde frem. Et rum, hvor mennesket kan høre sig selv tydeligere gennem mødet med noget, der svarer tilbage og måske er det netop det mest forunderlige:
Jeg taler på sin vis ud i luften. Men jeg bliver mødt af en anden form for intelligens. En intelligens, der er skabt af mennesker, formet af menneskeligt sprog og i stand til at bringe noget nyt tilbage til mig, som kan gøre min egen bevidsthed tydeligere.
Det er magi på højt plan.
Min vej til metoden
Det, jeg vidste indeni, kunne ikke skrives frem, før det var levet. Min vej har derfor ikke været en lige linje. Den har været en lang modningsproces gennem erfaring, ansvar, kriser, fald, svære relationer, brud og mange års arbejde med mennesker.
Jeg skulle ikke bare lære mere. Jeg skulle samle det, jeg allerede bar i mig.
Jeg måtte finde mit eget sprog, mit eget faglige grundlag og min egen måde at træne mig selv og andre mennesker på. Samtidig måtte jeg gennemleve mine egne lag og se, hvor jeg havde båret for meget, taget ansvar for andre og holdt ud for længe.
Det var ikke nok, at jeg kunne se klart for andre. Jeg måtte også lære at handle rent på det, jeg selv så. Her begyndte bevægelsen fra kamp til kraft. De seneste år har jeg samlet min viden, erfaring, visdom, skelneevne, intuition og menneskeforståelse i Essensmetoden og Essensprofilen.
Først var det en tavs viden.
Så blev det en praksis.
Derefter blev det et sprog.
Nu er det ved at blive et samlet værk.
Det er derfor, det har taget tid. Der er forskel på potentiale og kapacitet. Nogle processer tager tid, fordi mennesket først skal udvikle kapaciteten til at bære det potentiale, som vil fødes i sin essens.
Essensmetoden
Vi mennesker kan ikke tænke os til alt i livet. Livet skal opleves, mærkes og leves. Det skal deles med andre mennesker, så vi får de spejlinger og erfaringer, der gør os klogere på, hvem vi er, hvad vi bærer, hvad vi længes efter, hvilket ansvar der er vores eget, og hvilket ansvar vi må lade blive hos andre.
Mennesker er ikke et regneark. Vi er ganske vist født på et bestemt tidspunkt og sted. Vi bliver målt, vejet og registreret fra den dag, vi kommer til verden. Men det, der kan måles, fortæller ikke hele historien om et menneske.
Vi er levende væsener med krop, sind, psyke, følelser, tanker og en langt dybere intelligens, end vi ofte har lært at forstå os selv igennem. En intelligens, der ikke kun bygger på analyse og logik, men også på intuition, skelneevne, erfaring og resonans.
Vi bærer erfaringer. Vi bærer mønstre. Vi bærer længsler. Vi bærer smerte. Vi bærer kraft.
I den kraft findes vores essens.
Essensen er ikke noget, vi skal skabe. Den er det mest oprindelige i os. Den har været der hele tiden. Men gennem livet kan vi miste kontakten til den. Ikke fordi den forsvinder, men fordi vi gradvist lærer at beskytte os, tilpasse os og overleve.
Vi kan komme til at leve ud fra et billede af os selv, som ikke helt er vores eget. Et billede, der måske engang hjalp os med at passe ind, undgå konflikt, opnå kærlighed eller skabe tryghed. Det var nødvendigt dengang. Men det, der engang beskyttede os, kan senere begynde at begrænse os.
Det, der engang hjalp os med at overleve, kan begynde at forhindre os i at leve.
Når det sker, oplever mange, at livet mister sin retning. Det kan føles tungt, uroligt eller meningsløst. Tankerne arbejder hårdere, kontrollen bliver større, og alligevel kommer svarene ikke tættere på. Psykisk smerte er derfor ikke nødvendigvis et tegn på, at der er noget galt med dig. Den kan være et tegn på, at noget i dig ikke længere kan bære den måde, du har levet på.
Forestil dig, at din essens er et puslespil.
Når vi bliver født, ligger alle brikkerne som et potentiale i os. Men livet former os. Nogle brikker bliver gemt væk. Andre bliver dækket til. Nogle bliver byttet ud med forventninger, roller og overlevelsesstrategier. Langsomt kan vi komme til at tro, at det billede, vi har lært at vise verden, er det samme som den, vi er.
Essensmetoden handler om at finde sine egne brikker igen igennem bevidstgørelse og træning.
Ikke ved at blive et nyt menneske, men ved at genkende det menneske, der hele tiden har levet bag tilpasningen, frygten og de gamle mønstre.
Livet hjælper os ofte med den proces.
Det gør det gennem det sted, jeg kalder mellemrummet – eller Herrens mark.
Det er stedet, hvor det gamle ikke længere virker, og det nye endnu ikke har taget form. Hvor kontrollen mister sit greb. Hvor tankerne ikke længere kan regne livet ud. Hvor kroppen, psyken eller relationerne begynder at fortælle os, at noget må forandres.
Mellemrummet kan opleves som kaos. Som stilstand. Som tab. Som ensomhed. Som tvivl.
Men det kan også være begyndelsen på den største forandring i et menneskes liv.
For det er ofte her, vi holder op med at lede efter svar udenfor os selv og begynder at lytte indad.
Det er her, Essensmetoden begynder.
Essensmetoden er et unikt, operativt, intuitivt og procesorienteret træningssystem til brug i hverdagen. Den er udviklet til mennesker, der reelt ønsker at skabe forandring i sig selv og stå tydeligere i deres egen position.
Metoden integrerer adfærdskompetence, mental klarhed, psykologisk robusthed, regulering af nervesystemet og træning af intuition og skelneevne i én sammenhængende praksis. Fokus er ikke alene at dæmpe symptomer, men at forstå og arbejde med de årsager, der skaber dem.
Formålet er ikke at gøre mennesker perfekte. Formålet er at gøre mennesker mere hele.
At udvikle en større kapacitet til at rumme livet, stå i relationer med integritet, træffe klare beslutninger og handle i overensstemmelse med den, man dybest set er.
Essensmetoden samler det mentale, det følelsesmæssige, det kropslige, det psykologiske og det intuitive. For de arbejder ikke hver for sig. De er levende dele af den samme menneskelige intelligens.
Når vi begynder at træne den intelligens, bliver vores skelneevne gradvist skarpere.
Vi lærer at mærke forskellen.
Mellem frygt og intuition.
Mellem projektion og sandhed.
Mellem gamle overlevelsesmønstre og reel klarhed.
Mellem det, der larmer, og det, der stille viser vej.
Det er den træning, denne bog inviterer dig ind i.
Ikke for at gøre dig til et andet menneske.
Men for at hjælpe dig med at blive mere af den, du allerede er.
Essensprofilen
Essensprofilen er en strukturel kortlægning af menneskets indre arkitektur. Den synliggør, hvordan dit system fungerer i praksis i hverdagen, i relationer, i livsovergange og under pres.
Profilen arbejder med 12 lag organiseret omkring det jeg kalder, Integritetsaksen, som udgør din indre rygsøjle, retning og karakterstyrke. Den viser, hvor din struktur er sammenhængende, stabil og bæredygtig, og hvor du kompenserer, mister retning eller endnu mangler integration.
Essensprofilen gør det muligt at se, hvilke dele af dig der arbejder sammen, og hvilke dele der trækker i forskellige retninger. Den kan synliggøre mønstre, ressourcer, sårbarheder, beskyttelsesstrategier og potentialer, som ellers kan være vanskelige at få øje på indefra.
Hvor Essensmetoden bevidstgør og træner dig gennem erfaring, bevidsthed og daglig praksis ved hjælp af skelneevne og intuition, giver Essensprofilen et strukturelt billede af det dig som det menneske, der trænes.
Den er ikke en fastlåst beskrivelse af, hvem du er.
Den er et kort over, hvordan du fungerer, hvad du bærer, og hvor der er mulighed for større sammenhæng, integritet og bevægelse.
Når livet fører os ind i mellemrummet
De fleste mennesker kontakter mig, når de er blevet trætte og udmattede af at bære for meget alene.
Når frygt, angst, forvirring eller tvivl begynder at fylde, selv om de hver dag gør deres ypperste for at få livet til at fungere. De er ofte landet et sted i sig selv, hvor det gamle ikke længere virker, og hvor de endnu ikke kan se, hvad der skal træde i stedet.
Det er et sted, jeg kalder mellemrummet – eller Herrens Mark.
For vi mennesker har brug for et sted at lande, blive grebet og holdt, uden at vi bliver gjort forkerte. Et sted, hvor vi ikke skal præstere, forklare eller forsvare os, men hvor vi kan begynde at forstå, hvad livet forsøger at vise os.
I mellemrummet har vi brug for sparring, træning og et klart spejl. Ikke et menneske, der overtager ansvaret eller fortæller os, hvordan livet skal leves. Men et menneske, der kan hjælpe os med at få øje på de brikker, som endnu ikke er faldet på plads.
I den form for sparring kan vi blive bevidste om det, vi endnu ikke selv har kunnet se. Vi lærer at mærke resonans, skelne tydeligere og langsomt samle os selv, så intuitionen får bedre plads.
Mellemrummet opstår, når noget i os kalder på forandring.
Når psyken længes efter at blive forstået og mødt.
Når nervesystemet er blevet overbelastet og har brug for regulering.
Når kroppen reagerer med uro, spændinger eller rystelser.
Når sindet er fyldt med tanker.
Eller når livet selv siger:
Nok er nok.
Sådan kan du ikke blive ved.
Hverdagen kan godt fortsætte. Vi kan stadig handle ind, svare på beskeder, gå på arbejde, hente børn, betale regninger og smile til mennesker.
Men indeni er noget standset op. Noget er i opløsning. Noget gammelt har mistet sin kraft og noget nyt er endnu ikke blevet tydeligt.
Tankerne begynder ofte at myldre, fordi hjernen forsøger at beskytte os, mens sindet leder efter kontrol og en hurtig løsning på noget, der ikke kan løses gennem tanken alene.
Mellemrummet kan opstå efter en skilsmisse, et jobskifte, et relationelt svigt, en sorg, en sygdom eller et fysisk, psykisk eller mentalt kollaps.
Men det kan også opstå uden en tydelig ydre begivenhed. Som en stille fornemmelse af, at det liv, vi lever, ikke længere passer til den, vi er ved at blive. Mellemrummet findes også i det helt små. I det næsten usynlige øjeblik mellem stimulus og reaktion.
Mellem det, der sker, og det, du vælger at gøre.
Mellem frygt og sandhed.
Mellem kontrol og tillid.
Mellem det gamle mønster og den nye mulighed.
Det er netop i dette mellemrum, at træningen bliver afgørende.
For her kan psyken gå i alarm. Egoet kan forsøge at genvinde kontrollen. Kroppen kan spænde op, og sindet kan begynde at producere forklaringer, scenarier og katastrofer.
Men det er også her, vi kan lære at stoppe op. Mærke. Regulere. Skelne og vælge mere bevidst.
Egoets frygt for, at livet ikke kan bære os, bliver ofte den største forhindring for, at vi kan erfare, at det faktisk kan. På Herrens Mark står vi ved en eksistentiel korsvej. Andre kan støtte, rådgive og spejle os. Men ingen kan vælge for os. Valget er vores eget. Det betyder ikke, at alt, hvad der er sket med os, er vores ansvar.
Det betyder, at ansvaret for, hvad vi gør med det, gradvist må blive vores eget. Det er begyndelsen på frihed.
For når vi tager det fulde ansvar for os selv, vender kraften tilbage og langsomt mærker vi, at den har vores ryg, som den indre rygrad, integritetsaksen
(k)ærlig hilsen Mona Marthalina
